Ordet design har flere betydninger, afhængigt af den sammenhæng det anvendes i. Slår man ordet op i en ordbog kan forklaringen blandt andet være formgivning eller udformning af industriprodukter, arkitektur eller modeller.

I renæssancen blev design brugt som betegnelse for en tegning, der tjente som anvisning og arrangement for udførelsen af et værk. Som følge af industrialiseringens indtog op gennem 1900-tallet, blev design tæt forbundet med industrien og begrebet industrielt design opstod som en funktionel udformning af industrielle genstande.

I dag anvendes ordet design som en samlet betegnelse for kunsthåndværk, industrielt design samt grafisk design. Det er derfor et komplekst begreb, der dækker over flere forskellige designretninger såsom økologisk design, klassisk design, dansk design, Bauhaus og mange andre. Designbegrebet rummer to aspekter. Dels et formgivningsmæssigt samt et fremstillingsprocesmæssigt. I faget håndværk og design står selve designprocessen som det centrale, og jeg vil derfor i det følgende fokusere på denne proces ud fra Leif Vesterlunds samt Bent Illums teorier omkring denne proces.

Jeg har valgt Leif Vesterlunds model af designprocessen, da han i den første fase af processen, har et felt der hedder ”Energifeltet”. ”Leif Vesterlund mener, at hele processen starter med en form for motivationsfase, hvor man med ideerne og problemfeltet i hovedet lader sig påvirke og inspirere af hverdagslivets oplevelser.” (Illum, SLØJD. 2001/5. p. 158). Med denne motivationsfase har jeg mange gange oplevet, at man som den udøvende i designprocessen, betragter de omgivelser man befinder sig i på en ny måde. Derved kan en tur i supermarkedet, trælasten eller skoven pludselig afstedkomme en ny idé, der kan bruges i det efterfølgende design. Det er også en meget interessant fase af designprocessen, set ud fra en lærers synspunkt. Her kan man opleve, at eleverne efter en weekend glædestrålende kommer og fortæller at de har fundet på noget nyt og smart til deres design, da de eksempelvis var hjemme hos deres bedsteforældre og her fandt en gammel grammofonplade, der inspirerede dem til at designe en lampe ud af denne.

Illum, SLØJD. 2001/5. p. 159

”Leif Vesterlunds model er egentlig tænkt lineær; men dog med en begyndelse til cirkularitet ved pilen fra kritik til problemfelt.” (Illum, SLØJD. 2001/5. p. 158). Jeg mener, at designprocessen i alle sine faser er cirkulær, da der i alle faser kan forekomme tilbageløb, og det kan endda blive nødvendigt at starte helt forfra. Derfor har jeg valgt at benytte Bent Illums cirkulære model til at belyse designprocessen som værende en cirkulær proces.

 Den cirkulære designproces (Illum. SLØJD. 2001/5. p. 159)

Denne model tydeliggør, at der i et hvilket som helst stadie af designprocessen kan afviges fra det lineære forløb. Der kan være mange årsager til at der opstår problemer i en hvilken som helst fase af denne proces, men det kan være en nødvendighed at gå tilbage til et tidligere stadie og ændre nogle af forudsætningerne for at kunne komme videre.

For at fremvise et billede af designprocessen som værende en helhed, bestående af enkeltdele, der ikke fungerer uden hinanden, har jeg fremstillet en model af denne proces. Jeg har valgt at kalde min model ”Kernemodellen”, og den er, ligesom et atom, opbygget af en kerne omsluttet af skaller. Kernen i min model er ideen, motivationen og den inspiration der ligger til grund for et design. Her hører Leif Vesterlunds energifelt under.